Nye restriktioner for kultur- og idrætslivet

Folketingets Epidemiudvalg har den 17. december 2021 besluttet at indføre en række yderligere restriktioner på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen.

Disse restriktioner gælder på kultur- og idrætsområdet:

“Følgende lokaler og lokaliteter skal holdes lukket for offentligheden:

Lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes koncerter, scenekunstforestillinger, forevisninger, storskærmsarrangementer og lignende.

Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, herunder spillesteder, teatre, biografer, museer, kunsthaller, kulturhuse og lignende.

Zoologiske anlæg, akvarier og lignende.

Folkehøjskoler, aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitet.

Lokaler og lokaliteter, hvor der afvikles idrætsaktiviteter med betalende tilskuere eller tilskuere, som tilbydes billetter gratis, som sædvanligvis ville blive udbudt til salg.

Der indføres desuden krav om brug af mundbind eller visir for besøgende mv. på 12 år og derover i lokaler på kulturområdet, hvor der er offentlig adgang, herunder de steder, hvor der gælder coronapas, og som ikke lukkes. På den baggrund indføres der krav om brug af mundbind eller visir i følgende lokaler:

Lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, herunder svømmehaller, idrætshaller, træningscentre og foreningslokaler biblioteker, arkiver, musik- og kulturskoler, andre kunstskoler og grundkurser på kunstområdet”.

“Endelig opfordres der til, at man ikke deltager i indendørs foreningsaktiviteter, herunder idrætsaktiviteter mv. i juleferien. Opfordringen gælder indtil 5. januar 2022, hvor grundskolerne genåbner.

Restriktionerne gælder fra søndag og foreløbigt i fire uger”.

Læs mere her: https://kum.dk/aktuelt/nyheder/hoej-smitte-medfoerer-nye-restriktioner-for-kultur-og-idraetslivet

I Moena Mønshallerne betyder det, at

  1. der opfordres tiI at indendørs foreningsaktiviteter, herunder idrætsaktiviteter mv. aflyses i juleferien. Opfordringen til aflysning af foreningsaktiviteter gælder indtil 5. januar 2022, hvor grundskolerne genåbner.

  2. vores forsamlingsrum og foyer holdes lukket for aktiviteter fra søndag den 19. december kl. 08.00 og foreløbigt indtil 16. januar 2022.

  3. Fra søndag den 19. december kl. 08.00 og foreløbigt indtil 16. januar 2022 er der krav om brug af mundbind eller visir for besøgende mv. på 12 år og derover i svømmehallen og i idrætshallerne.