Vi er stolte af at være med til at præsentere en hårdtslående oplevelse som DM i boksning lige her i Moena Mønshallerne!
Det går løs fredag til søndag den 17., 18. og 19. november 2023, hvor Mønshallen bliver omdannet til boksearena. En weekend med den absolutte top af boksere fra hele landet, der kæmper om titlen som ¨Dansk Mester 2023¨. Og vi er helt klar til at modtage alle boksere, trænere og publikummer de tre dage stævnet varer.
Formand for Danmarks Bokse-Union Lars Brovil som udtaler: “Det er jo årets højdepunkt for alle danske boksere. Samtidig er det første gang nogensinde, at der afvikles et boksestævne i Stege, men vi mærker allerede en utrolig stor lokal opbakning.”
Billetterne kan købes på Fightticket.dk - og vi anbefaler at finde billetten på nettet, da der er besparelser at hente ved at købe endagsbilletter eller partout billetter i forsalget.
Sport Live sender direkte fra DM finalerne lørdag aften.
PROGRAM
Dørene åbnes én time før stævnestart:
* Kvartfinaler/Semifinaler - Fredag den 17. nov. - kl. 19:00
* Semifinaler/Finaler - Lørdag den 18. nov. - kl. 13:00
* DM Galla aften - Lørdag den 18. nov. - kl. 18:00
* Finaler - Søndag den 19. nov. - kl. 11:00
Vores formand for Moena Mønshallerne Peter Tommerup glæder sig over, at hallerne er blevet valgt som arrangementssted: ”Moena Mønshallernes faciliteter er klar til kamp! Vi har en opvisningshal, der egner sig til afholdelsen af mesterskaber med et stort publikum. Ved siden af en flexhal, der kan deles op i sale og bruges til alle de forberedende aktiviteter med bokserne. Plus en svømmehal med sauna, hvor bokserne kan gøre sig kampklar”.
Et arrangement af denne størrelse kræver masser af samarbejde mellem mange forskellige interessenter, planlægning og frivilligt engagement, og vi i Moena Mønshallerne er glade for at kunne sætte alle vores facilliteter i spil fra boksearenaen til sauna for boksere til middag for både boksere og publikum lørdag aften!
Centerleder Inge-Vibeke Boysen supplerer: ”Stege by og Møn som destination spiller også med. Arrangørerne af danmarksmesterskaberne har brug for mange overnatningsmuligheder til boksere, trænere, officials og foreningsdeltagere, alt dette kan Møn levere. Sammen med en engageret by, Stege, der er god til samarbejde på tværs af faciliteter, foreninger, frivillige og forretningsdrivende, hvor alle bakker op om større arrangementer i byen”.
Spis indisk buffet til DM Galla-aften
Der vil være mulighed for at starte en fremragende boksegalla-aften lørdag den 18. november 2023 fra kl. 17 til 18:30 med en lækker indisk buffet fra Mad & kager - der smager i Flexhallen. Måske spiser du sammen med bokserne, der også spiser i Flexhallen.
Billetter til spisning skal købes senest tirsdag den 14. november 2023 - find dem her.
Mesterskabet er arrangeret af Danmarks Bokse-Union og Bokseklubben Tårnet 74 i partnerskab med Vordingborg Kommune og TV-kanalen 'SPORTLIVE'. Mesterskabet afholdes i Moena Mønshallerne, Platanvej 40, 4780 Stege.
Læs mere om Danske Mesterskaber i boksning lige her: Danmarks Bokse-Unions hjemmeside.