Vi glæder os til at byde jer alle sammen inden for i Moena Mønshallerne efter en sommer, hvor vi har været i gang med at energirenovere dele af vores gode gamle haller.
Den indvendige del af renoveringen af den gamle Mønshal er nu overstået, den udvendige del fortsætter resten af året. Glæd jer til nyt akustikloft, strømbesparende LED-sportslys, der bliver programmeret efter brugergruppe og idrætsgren, og til loftsvifter, der sikrer at vi udnytter rumvarmen i hallen bedre end før, så vi får størst mulig glæde af vores efterisolering af hallen. Vi glæder os til at se jer i Mønshallen igen😊.
I finder links til foreningernes hjemmesider med deres sæson-aktiviteter her: https://www.moena.dk/foreninger-og-brugere
Café “Mad og Kager - der smager” holder fra sæsonstart åbent mandag til fredag kl. 15.30-19.30. Du finder Kaspars menu her: www.facebook.com/MADOGKAGER
Husk at Mønshallen og Flexhallen kan besøges på søndag den 25. september fra kl. 10 til Møns Fodboldklubs loppemarked, hvor caféen også er åben. Alle er velkomne. Læs mere her: https://www.mons-fk.dk/nyheder/klubnyt/loppemarked/
Vel mødt!