Efterårsferie i hallerne

Svømning, sport og sjovt samvær for hele familien!

I efterårsferien i uge 42 holder foreningssporten og skolerne ferie og Moena Mønshallerne inviterer indenfor i varmen til svøm, leg, bevægelse og hygge for hele familien.

Når det er ferietid holder foreningssporten og skolerne en velfortjent pause, og det giver mulighed for ferieåbningstider og ferieaktiviteter i hallerne for alle .I svømmehallen er Wibitbanen i vandet hver dag, og i Flexhallen er der gjort klar til fri leg og sport for sjov med badminton, bordtennis skumbold og legebane for mindre børn. 

Vi holder ferieåbent mandag, onsdag, torsdag, fredag og søndag fra kl. 10-14. Billetter købes i svømmehallens kiosk, hvor der også kan købes svømmebriller, svømmebleer og forfriskninger. Se mere på Efterårsferie i hallerne.

En god hyggeaktivitet i efterårsferien, som man kan tage vennerne eller familien med til. 

Du kan også finde os på dette års efterårsferiebillet i Stege, hvor indehaveren får en gratis billet til svømmehal eller sportshal - se meget mere om feriebilletten på Møn Handel.

 

Renoveringen af hallerne går efter planen

- Renoveringerne af loft og tag i Mønshallen og Flexhallen går efter planen.

Flexhallen er klar til idræt fra mandag den 15. august.

Den nye version af Flexhallen er tæt på at være klar til brug. Utætte ovenlysvinduer er blevet lukket til, fordi det ikke længere er et krav, at de skal kunne åbne. Andre ovenlysvinduer, der skal kunne åbne, er blevet skiftet ud med en mere energibesparende udgave.

Udsugningen i Flexhallen får en større og mere effektiv motor. 

Så der er ikke mange dage til den bliver fyldt med alskens idræt igen. 

Der går lidt længere tid med Mønshallen

- Den forventer vi er klar til idræt fra formodentlig midt i september. 

P.t. er det gamle loft blevet fjernet, og elektrikeren er ved at trække ny strøm. Snart begynder arbejdet med at montere nyt loft og ny belysning. Der kommer også to nye loft-vifter med i købet. 

Græsplænen bag Flexhallen bliver i øjeblikket brugt til at samle det stillads, der skal danne overdækning, når vi skifter Mønshallens tag.

Stilladset bliver stående frem til uge 34. Det fylder lidt, men vi håber ikke det er til for stor gene.